fbpx
TOOLBOX

Perspektiv

”Selvfølgelig skal vi gøre, hvad vi kan”

11 gange om året sender BUPL deres medlemsmagasin Børn&Unge ud til godt 67.000 modtagere. Bæredygtigheden er sat på dagsordenen i organisationen, og det gør en forskel, når magasinet bliver sendt til tryk. Det uddyber produktionsleder i BUPL, Niels Juul Pedersen. 

Børn&Unge er et nyhedsbaseret fagmagasin, som medlemmerne af BUPL er glade for. Organisationen får god respons på magasinet, og man ved, at medlemmerne bruger den viden og inspiration, de får gennem magasinet. Kommer det ikke til tiden, ringer flere og gør opmærksom på det. Det er derfor et vigtigt medie, som er er kombineret med flere andre former for medlemskommunikation – bl.a. organisationens nyhedsmail. 

Går i en mere bæredygtig retning

Når de mange eksemplarer af Børn&Unge lander i postkasserne hos pædagoger, klubmedarbejdere og pædagogstuderende, er det som en Svanemærket tryksag. Og det er ikke tilfældigt. Inden for de sidste år er de i BUPL gået i en mere bæredygtig retning. Det ses flere steder i organisationen. 

– Vi har fx affaldssortering på vores kontorer. Det er godt, selvom det til at starte med godt kan virke besværligt. Men det bliver jo hurtigt en vane, siger Niels Juul Pedersen. 

Også i organisationens indkøbspolitik er der fokus på bæredygtigheden. Man skal altid spørge efter certificerede løsninger og produkter hos leverandørerne. Sådan har det været i flere år. Og man lytter til konsulenter og kontaktpersoner på trykkerierne, når man træffer de ansvarlige valg.  

At ansvarlighed og bæredygtighed er kommet på dagsordenen, finder Niels Juul Pedersen helt relevant.  

– Det er vigtigt, at en organisation som os gør noget. Selvfølgelig skal vi gøre, hvad vi kan, siger han. 

Velkendt og veldokumenteret

Tilbage til Svanemærket og argumentet for, at magasinet Børn&Unge netop bærer dette mærke. Her er det altafgørende, at det er en veldokumenteret og saglig certificering. Derudover spiller det ind, at det er et mærke, som er velkendt hos målgruppen.

– Svanemærket er vel et af de mest kendte mærker i Danmark. Det betyder også noget, lyder det fra Niels Juul Pedersen. 

Han er ikke tvivl om, at for fagforeningens målgruppe har bæredygtigheden en betydning. Det er ikke blot en fornemmelse. Flere medlemmerne reagerer, hvis de ikke oplever, at man handler miljøvenligt. Et eksempel på det er, at omkring halvdelen af de Børn&Unge, der kommer ud til medlemmerne, tidligere har været folieret, når der var et tillæg med. Det fik flere medlemmer til at kontakte BUPL. De efterspurgte en mere miljørigtig løsning. Henvendelserne har ført til, at man i dag bruger en paper wrapping i stedet for folien.  

– Ansvarligheden betyder uden tvivl noget for vores modtagere, og målgruppen er ikke kun færdiguddannede pædagoger og klubmedarbejdere. De studerende modtager også magasinet, lyder det fra Niels Juul Pedersen, som med udtalelsen peger på den unge generations miljøbevidsthed. 

Dansk overenskomst gør en forskel

Som fagforening for pædagoger og klubmedarbejdere har BUPL et klart defineret formål om at varetage medlemmernes interesser over for lovgivere, arbejdsgivere og andre relevante aktører. Derfor gør overenskomst og ordentlig arbejdsforholde en forskel, når man vælger leverandør. 

– I BUPL køber vi ikke ind hos virksomheder, der ikke har overenskomstDet er rigtig fint. Vi er en fagforening, så selvfølgelig skal det være sådan, slutter Niels Juul Pedersen. 

Tal med en
Miljøekspert

Carsten Bøg
Afdelingschef
Jan Stormer
Miljøkonsulent
Jette Clausen Poulsen
Miljøkonsulent
Anders Hegnet
Projektleder
Jonas Vinther Pedersen
Miljøkonsulent